Ny fælles kaffestue i Uhrenholdts Gård

0
Her bærer nogle af Uhrenholdtdrengene ting og sager over i den ny istandsatte fælles kaffestue. Fra venstre er det Finn, Peter, Gert, Ivan, Leif og JørnFoto: Arne Larsen-Ledet
En Ny fælles kaffestue har set dagens lys i Uhrenholdts Gård.

Lystfiskerforeningen Liver Å har længe haft klublokale i Vrå i samme hus som Lokalhistorisk arkiv. Sidste forår forlod de lokalet for at flytte i nye klublokaler tættere ved vandløbet, og pludselig var der et ledigt lokale i den aktive gård.

Men ikke ret længe.

Her lige lidt tekniske data:

Rakkeby/Harrtislev lokalhistoriske arkiv er for en del år siden flyttet sammen med Vrå arkivet, og det var begyndt at knibe med plads. Det kunne løses, hvis arkivets køkken – og kaffestue blev inddraget til arkiv.

I Uhrenholdts Gård har man i 11 år haft kaffestue i snedkerværkstedet, men borde og 18 stole optager plads.

Derfor var man ikke længe om at tage kontakt til arkiverne i nordhuset, og spørge om man ikke skulle lave en ny kaffestue i lystfiskerrummet – en fælles kaffestue for både arkiverne, Uhrenholdts Gård og Rugbrødsbageriet.

Alle syntes det var en rasendes god ide, og man søgte ejeren af huset, Hjørring kommune om lov. Man argumenterede for rokaden og skrev, at man godt selv ville renovere lokalet, selv betale materialerne og selv lave arbejdet – og det syntes kommunen var en god ide’.

Uhrenholdtdrengene har med flid arbejdet på ombygning og renovering et halvt års tid – parallelt med renoveringen af Rugbrødsbageriet, og i tirsdags var det store flyttedag.

Den store rokade har gjort, at alle har fået mere plads, bedre forhold – og en ny fælles kantine med plads til 18 – 20 personer. Det er fællesskab og samarbejde når det er bedst, siger Arne Larsen-Ledet – og lige i stedets ånd.

LL

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close