Ny sæson i Sognegårdens Mandagscafé starter

0
Arkivfoto: Bent Bach
Efter en meget varm sommerferie er vi klar til, i det små, at starte op i Sognegårdens Mandagscafe. Vi er nemlig at finde på Vrå Marked, lørdag d. 11. august. Der vil vi have en tombola med mange gode gevinster. En del af gevinsterne er lavet af flittige hænder i mandagscafeen. Og der er lige fra strikkede strømper, håndklæder og karklude, syede dækkeservietter og forklæder til hjemmelavet marmelade. Så kig efter tombolaen i den grønne pavillon, fortæller Linda Larsen fra arbejdsgruppen bag cafeen og fortsætter:

– Og når så august måned er ved at være slut, nemlig den sidste mandag i måneden, begynder vores almindelige samlinger hver mandag eftermiddag. Der er alle velkomne, og man behøver ikke at være aktiv med strikketøj og lignende. Man er også meget velkommen bare til en snak og en kop kaffe/te. Mænd er også meget velkomne. Vi lægger stor vægt på det sociale. Så kom bare. Vi kan være mange flere. Vi har også sy-dage, hvor vi fremstiller tæpper af bl.a. kasseret sengelinned, gardiner og duge. Og vi er interesseret i at modtage disse ting. Tæpperne bliver sendt til nødhjælpsområder bl.a. i Ukraine. Den næste sydag er den sidste fredag i august.

Vi vil også gerne have stof-rester, garn-rester, påbegyndt håndarbejde m.m..

Vi er en gruppe, der ved flere arrangementer hjælper med at skaffe penge til den del af kirkens arbejde, der administreres af Danmission og Mission Afrika.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close