Nyt opholdssted giver 25 nye job

0
Sidste sommer lukkede opholdsstedet Havmågen. Til efteråret genåbnes det med nyt personale og nyt navn. Foto: Hans Ravn
LØKKEN: Det giver 25 fuldtidsstillinger til socialpædagoger og andre indenfor det arbejdsfelt, at Jysk Børneforsorg har besluttet at åbne et nyt opholdssted i stedet for Havmågen, der lukkede sidste sommer.

Det nye opholdssted, som skal være bopæl for otte unge med komplekse problemstillinger i alderen 14-18 år, etableres i de samme bygninger som Havmågen, men under et nyt navn – og med helt nyt personale.

Jysk Børneforsorg er en paraplyorganisation for opholdssteder over hele landet, og stod også bag Havmågen, som oplevede stor personaleflugt og kritisable bedømmelser fra socialtilsynet.

– Det var en kombination af flere uheldige elementer, der gjorde, at kvaliteten af arbejdet i Havmågen ikke var tilfredsstillende – og gjorde, at vi valgte at lukke stedet, siger Ole Bjerre Jakobsen, der er generalsekretær i Jysk Børneforsorg.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close