Omsætningsstigning i Dagli´Brugsen i Hundelev

0
Der var godt fremmøde ved Dagli´Brugsens årsmøde. Foto: Privatfoto
På årsmødet i Dagli’Brugen i Hundelev kunne formanden Knud Larsen berette om en omsætningsstigning på 5% i 2017.

Butikkens omsætning var på 13 mio. Benzinsalget var på 10,5 mio. og det er en stigning i benzinsalget på 9%. Når alt er lagt sammen og alle udgifter er betalt, er der er overskud på 375.000 kr. mod budgetteret 356.000 kr.

– Det var et rigtig flot resultat for 2017, fastslog formanden og rettede en tak til de trofaste kunder for den gode opbakning til den lokale butik.

Dog måtte han konstatere, at omsætningen har været faldende i den seneste måned i 2018.

– Det er ikke godt, og hvis den udvikling fortsætter, så bliver det svært at drive en butik med overskud, og så lukker Coop butikken. Så min store opfordring til jer er, at vi må stå sammen om det her, sagde Knud Larsen.

Formanden henviste til, at Hundelev har fået en god skole og daginstitution samt gode busforbindelser og andre faciliteter, så det ville være trist, om der ikke var liv i dagligvarebutikken.

– Vi har også fået nye unge børnefamilier til området, så ved et godt sammenhold håber jeg, at der også er en brugs i Hundelev om 10 år, sagde han.

Dagli´Brugesen i Hundelev har i årets løb investeret i lidt nyt inventar og en ny flaskeautomat. Der havde også været holdt fastelavns- og julearrangementer med god tilslutning. Spejderne i Rakkeby-Skallerup er blevet sponsoreret med 26.000 kr. fra benzinsalg. Andre lokale foreninger har også nydt godt af sponsorgaver, og der er givet støtte til skolens madordning.

– Hvis din nabo er på vej ud af byen for at handle, så fortæl ham, at man kan spare benzinen og få motion ved at gå i brugsen, og måske møder man også nogen man nogen, man ikke har snakket med for nylig, sluttede formanden sin beretning.

Der var genvalg til bestyrelsen i Dagli´Brugsen.

Efter årsmødet var der spisning. Menuen var tilberedt af madholdet Uffes Drenge.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close