Politiet lægger Løkken Kanonlaug i graven

0
Slut med salut fra den gamle Signalkanon i Løkken. Privatfoto
Det er med stor beklagelse at Løkken Kanonlaug må indstille sit virke. Ved ansøgningen til politiet i år, om tilladelse til salutering ved sommerens kræmmermarkeder i lighed med tidligere år, fik vi afslag, da det efter politiets opfattelse ikke tilgodeså et alment anerkendelsesværdigt formål og var en større begivenhed af offentlig karakter: Desværre delte Løkken museum politiets opfattelse, og at saluteringerne ved kræmmermarkederne var aktiviteter der kun havde til formål at fremme turismen.

Det fortæller Søren Dick, formand for Løkken Kanonlaug til Løkken Folkeblad.

– Man kan så spørge, er Faresignalstationen med kanonen og signalmasten fra 1889 ikke netop en del af et levende museum, der beskriver de signalmuligheder fiskerne havde, før der kom radioer i bådene omkring 1970. Denne information har Løkken Kanonlaug viderebragt, hver gang kanonen blev affyret, og var en del af de aktiviteter der giver vores sommergæster muligheder for at få så mange oplevelser med fra vores dejlige by. Beklageligvis har museets indstilling også bevirket, at Politiet ikke vil give tilladelse til fremtidige saluteringer, og Løkken Kanonlaug må derfor ophøre.

– Det er naturligvis meget trist, da der plejer at komme 2-300 tilskuere til saluteringerne om sommeren og ikke mindre til den godt besøgte traditionsrige salutering nytårsaftens dag, hvor både Løkkenboere og turister mødes oppe på Faresignalstationen og ønsker hinanden godt nytår med “En Enkelt” og et stykke kransekage sponseret af kanonlauget.

Søren Dick ærgrer sig over at lauget nu må kigge langt efter Blokhus, hvor der er bred opbakning fra byens foreninger til Blokhus Kanonlaug, og der ikke er noget problem med at støtte aktiviteter der fremmer turismen. Blokhus Kanonlaug fik nemlig tilladelse til salutering i hele sommerperioden til trods for, at det er noget der gøres for turisterne.

Til slut vil Løkken Kanonlaug dog gerne takke museet for tilladelse til brug af kanonen i de forgangne år.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close