Ræven holder bestand af mus og rotter nede

0
Ræven så sig for før den forsøgte at krydse Vrenstedvej. Foto: Kirsten Olsen
En sød og køn ræv gjorde sig forleden ved aftenstid stor umage med at krydse Vrenstedvej i Løkken. Flere gange kom den halvvejs over, før den hørte mere trafikstøj og vendte om igen og til sidst forsvandt ind i buskadset langs Brændingen.

På Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside står der, at der faktisk lever mange ræve i byerne. De lever tit i de dele af byen, hvor der er nogle grønne områder – haver, parker, skove, ubebyggede grunde osv. Tilstedeværelsen af ræve er oftest helt uproblematisk, hvis man undlader at lægge mad- og brødrester ud til fuglene, som ræven kan få fat i. Og skraldespande skal være forsvarligt afskærmede.

I så fald vil rævene være et nyttedyr, som holder bestandene af mus og evt. rotter nede.

Men ræven er som bekendt en også en hønsetyv, så hønseholdere i Åsendrup og opland må altså passe lidt på.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close