Rubjerg Knude Løbet løbes for 8. gang

0
Arkivfoto: Hans Ravn
Rubjerg Knude Løbet afholdes i år for 8. gang.

Hvem ved om det er sidste år vi får mulighed for at løbe omkring det berømte Rubjerg knude Fyr?

– Der er nu fuld gang i planlægningen af detaljerne til løbet som afholdes søndag den 19. august, oplyser Hans Henrik Toft Sørensen fra baggrundsgruppen bag løbet.

På løbets hjemmeside www.rubjergknuedeloebet.dk fremgår der masser af detaljer om løbet. Muligheder for forhåndstilmelding frem til og med søndag den 12. august, men selvfølgelig også mulighed for at tilmelde sig på dagen.

Løbet afvikles af det lokale foreningsliv i Hundelev og omegn. Vejby Spejder, Hundelev Beboerforening, Hundelev Ungdoms- og Idrætsforening og Hundelev Fælled.

– For der skal faktisk mange i sving for at det hele klapper og alle løbere får en rigtig god oplevelse. Overskuddet fra løbet deles mellem disse foreninger, til alles glæde. Gennem de første 7 år har disse foreninger delt et samlet overskud på ca. 176.000 kr., fortæller Hans Henrik Toft Sørensen.

Det hele har udgangspunkt med udlevering af startnumre fra Hundelev Friskole, hvor også parkeringsmulighederne er. Start og målområdet er dog på den anden side af hovedvejen nemlig nede i skoven hvor vi har en superhyggelig plads. Her vil der dagen igennem være gang i den så såvel løbere som tilskuere får en fornemmelse af, at der er “fest i skoven”.

Dem der skal løbe maraton bliver sendt af sted kl. 10.00 – og så vil der ellers løbende frem til kl. 14.00 blive sendt forskellige distancer af sted på halvmaraton, 14 km, 10 km 5 km og børneløb på 2,5 km. Desuden en motionscykeltur på ca. 20 km, samt en mulighed for en walk i og omkring Rubjerg Knude. På denne gåtur er der guide på, som vil fortæller om knuden og dens “underfundige” bevægelse.

– Vores 10 km rute er noget speciel forstået således – at alle deltagere bliver kørt i bus ud til Skallerup Seaside Resort for så at løbe en lang tur hjem til Hundelev igen via hav, klit, grus- og markvej samt lidt asfalt.

Som noget nyt har arrangørerne i år også lavet et større samarbejde med MED24 i Løkken, som giver mulighed for at 3 personer kan deles om en halvmaraton – 3 x 7 km. Som en ekstra “præmie” til dem der deltager i denne stafet får alle en goodiebag sponseret af MED24.

I målområdet Hundelev Fælled vil der hele dagen være mulighed for at købe forfriskninger m.v. – som kom ud denne søndag og oplev vores flotte natur og vær med til at “feste i skoven” indtil sidste løber er kommet i mål – sikkert ca. kl. 15.00.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close