– Sæt grænser og gå glip af noget

0
Foto: Bent Bach
– Målet er nået. I sidder her med huerne på, et flot syn. Vi er alle i feststemning, men I er i særlig feststemning: Ugen har nemlig været én lang fest for jer.

Sådan indledte rektor Elisabeth Gabel Austin sin tale, da årets studenter dimitterede fra Hjørring Gymnasium og HF-kursus fredag formiddag.

Blandt de nybagte studenter, var der da også en del tunge øjenlåg at spore. Og det faktum var også med i rektors tale.

– I går aftes var flere af jer til “Den store studenterfest”, som jeres årgang var så heldige at vinde til skolen ved en konkurrence i foråret, udskrevet af radiokanalen “The Voice”. Jeg var faktisk selv inde på kanalens hjemmeside og stemme på jer – først bagefter opdagede jeg, at festen lå i går aftes, aftenen før dimissionen. Flere af jer har nok slet ikke sovet i nat, og festrusen gør jer knap så nærværende – men hvis ikke I skulle feste nu, hvornår skulle I så, tilføjede Elisabeth Gabel Austin.

Rektor gav de nye studenter nogle gode råd med på deres videre færd.

– I vores grænseløse, mulighedernes verden, er det at sætte grænser noget af det vigtigste at lære. Man siger, at vi defineres ved det, vi gør, det vi vælger, men vi defineres ligeså meget ved det, vi ikke gør, altså det vi vælger fra.

– I fester, fordi I er færdige med at gå i skole, og verden venter. I festen kan I fortabe jer og give jer ubekymret hen for en stund. Og det er jer vel undt, for I har brug for at lægge afstand til omverdenens krav og forventninger, som kan være svære at skelne fra jeres egne ønsker og behov. Fra mine samtaler med jer i maj inden sidste skoledag ved jeg, at flere af jer også har oplevet hverdagen som et pres.

– Set udefra kan det pres skyldes mange ting: I skal leve op til jeres egne høje ambitioner: ikke bare om at opnå de bedste karakterer, men også at være perfekt på alle måder, og det pres kan kun de færreste af os holde til i længden. Presset opstår blandt andet af en udvikling, der giver os ubegrænsede muligheder og valg, og hvordan foretager man så det rigtige valg? Men er der ét rigtigt valg? Ethvert valg er som bekendt også et fravalg, og det er ganske urimeligt at forvente, at et valg skal være det absolut rigtige.

– I må til enhver tid vælge ud fra den forudsætning, I har på det givne tidspunkt, og så gøre jeres bedste.

– Forstil jer de lækreste, fint pyntede chokolader: I skal hver vælge et stykke. Nogle af jer får en bakke med 75 stykker chokolade, og I skal vælge bare ét. Andre skal vælge et stykke chokolade fra en bakke med bare 6 stykker. En sådan undersøgelse blev for et par år siden foretaget i Tyskland og demonstrerede, at de, der kun kunne vælge mellem 6 stykker chokolade var langt mere tilfredse, end de, der havde valget mellem 75 stykker chokolader – det uoverskuelige valg giver en fornemmelse af, at man er gået glip af en hel masse – der var så mange flere muligheder for det bedste stykke chokolade, lød det fra Elisabeth Gabel Austin.

Rektor gav et eksempel på parret eller familien, som er gået ud for at hygge sig.

– Og det gør de ved at sidde hver især med deres telefon og tjekke opdateringer. Samtalen, dialogen er der ikke meget af.

– Vi er simpelthen bange for at gå glip af noget og for at blive overset og glemt – bare i et par timer. Jagten på oplevelser og opmærksomhed skaber derfor ikke frihed, men bundethed og angst, da friheden ligger i at turde vælge fra, for reelt at kunne vælge til. Det er ikke kun jer studenter, der fanges i fælden, men det er til gengæld jer, der er håb for, jer, der i dag står over for at skulle vælge – og mindst lige så vigtigt: Vælge fra.

– At ville nå det hele og at ville være perfekt levner meget lidt plads til at være sig selv og bare gennemsnitligt normal, for det normale er langt fra perfekt. At være normal, altså med mangler og skrøbeligheder, er slet ikke ønskeligt i dag, hvor ambitionen er skille sig ud fra mængden og være noget helt særligt – og det afspejles mange steder, ikke mindst i medieverdenens forherligelser af virkeligheden.

– Modvægten her er så udviklingen af en selvstændig identitet. At føre en interessant dialog og derved udveksle tanker og ideer kræver gensidig tillid, men også mod: Mod til at tage fejl og turde lære af andre, mod til at vælge og vælge fra, så livet får gyldighed og mening ved bevidste fravalg og modet til at gå glip af noget, til at turde sige: “Nej tak, jeg skal ikke nå det hele”.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close