Sangaftner i sognegården

0
Privatfoto
For 5 år siden introducerede Karsten Erbs, præst i Løkken storpastorat, sangaftener i Løkken sognegård. Da Karsten gik på pension, var der i menighedsrådet enighed om, at det var vigtigt at fortsætte, hvad Karsten med succes havde igangsat.

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at synge? Det er der flere, der har et bud på bl.a. Michael Bojesen, dirigent, operachef for Malmø Opera og p.t. kendt som dommer i tv-udsendelserne “Vidunderbørn”.

Hvorfor er det vigtigt, at vi sammen synger sange som “Kong Christian stod ved højen mast”, “Underlige aftenlufte” og “Kom maj du søde milde”, spørger rådet og svare selv i en meddelelse om, at der er nye sangaftner på vej.

– Af mange grunde siger Michael Bojesen. – Både for at forstå os selv som folk og os selv som mennesker.

– Det er vigtigt at synge og være i berøring med sin sjæl, og den menneskelige stemme er det instrument, der ligger tættest på vores sjæl og hjerte. Derfor kan vi gennem sangen udtrykke noget, som vi ellers ikke kunne.

– Det er bl.a. derfor, at vi danskere har en tradition for at lave lejlighedssange.

Folketingsmedlem og tidligere minister Bertel Haarder, som nærmest har fået den danske sangskat ind med modermælken, siger om det at synge: “Fællessang er på én gang både socialt, kulturelt og åndeligt.

Det sociale kan alle se: Det er noget, man gør i fællesskab, og det er noget, alle kan være med til. Det kulturelle består i, at digte, som ingen ellers ville læse, lever videre og bliver kendt af mange, fordi de synges.

Åndeligheden handler om, at her er noget, som løfter sig og drejer sig om værdier,

som rækker ud over hverdagen, fordi det handler om forståelse af tilværelsen, følelser og identitet”.

Med andre ord! Der er mange og gode grunde til at deltage, når menighedsrådet inviterer til sangaften i Løkken sognegård tirsdag den 13. marts kl. 19.30 og tirsdag den 22. maj kl. 19.30

– Alle er velkomne. Drikkevarer kan købes, slutter Menighedsrådet i meddelelsen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close