Sjove fodboldoplevelser for børn i sommerferien

0
Nu er der tilmelding til GVLs fodboldskole. Privatfoto
GVL Løkken er klar til at byde fodboldglade børn og unge velkommen til en anderledes og udfordrende uge med DGI’s fodboldskole i sommerferien.

Det gælder om du er medlem af GVL, eller om du er fodboldspiller i en anden klub eller blot er turist eller feriegæst, der har lyst til at hygge sig med fodbold og socialt samvær i 5 dage.

Der bliver masser af muligheder for at træne både teknik og tempo, når GVL Løkken holder fodboldskole i uge 27 fra mandag den 2. juli. Tilmeldingen er åben, og det er med at være vaks på tasterne, hvis man vil sikre sine børn en plads.

– Traditionen med DGI’s fodboldskoler er over 25 år gammel, og målet med fodboldskolerne er, at fodboldglade drenge og piger får sig en sund og aktiv sommerferieoplevelse. Der er gode muligheder for at få nye venner, og så handler det selvfølgelig om at blive bedre til at spille fodbold, fortæller fodboldskolens pressechef Helle Glyø.

Fodboldskolen er organiseret og ledet af kvalificerede trænere og hjælpetrænere fra klubben, og det er deres fornemmeste opgave at sørge for, at alle deltagerne kan være med. DGI’s Fodboldskoler er nemlig åbne for alle i alderen 7-15 år, både rutinerede og nybegyndere indenfor fodboldens verden.

– I Løkken gør vi altid lidt ekstra ud af fodboldskolen – vi har en madordning, så alle børn og unge får en godt måltid. Det kan lade sig gøre, fordi vi altid har ca. 50 frivillige forældre og bedsteforældre med i løbet af ugen til at hygge om de unge. Derudover laver vi torsdag overnatning i telt og hygge i klubhuset for maxiskolen, slutter Helle Glyø.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close