Søg midler fra Feriepartners Oplevelsespulje

0
Fra venstre er det medarbejderne Helle Neve og Esben Filholm samt afdelingsleder Julia Spiess hos Feriepartner i Løkken, som spændte ser frem til ansøgninger. Privatfoto
Hvis man har et projekt, man mener, kvalificerer sig til støtte fra Feriepartners Oplevelsespulje, skal man være lidt hurtig ved tasterne, idet fristen for at indsende forslag er 1. marts.

Ansøgningsskema kan indhentes på hjemmesiden feriepartner.dk/oplevelsespulje og skal indsendes på mail oplevelsespulje@feriepartner.dk

Feriepartner har besluttet at stifte en såkaldt Oplevelsespulje, hvor personer, foreninger eller lokale ildsjæle kan søge om tilskud til at iværksætte initiativer, der kan bidrage til at gøre et besøg i Løkken eller Lønstrup til en god oplevelse.

Feriepartner vil her i Løkken uddele i alt 60.000 kroner i løbet af 2018, i Lønstrup bliver det 40.000 kr.

Julia Spiess fra Feriepartner Løkken fortæller, at formålet med Oplevelsespuljen er at støtte lokale ildsjæle, foreninger og lokalsamfund, som ønsker at udvikle oplevelser, der bl.a. henvender sig til områdets gæster: – Det betyder naturligvis ikke, at oplevelsen eller begivenheden udelukkende skal være for turister, men at disse også skal være en del af målgruppen for den påtænkte oplevelse.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close