Sogneaften: Peder bringer kirke ud på gadeplan

0
Peder Thyssen Privatfoto
Torsdag d. 15. marts er der sogneaften i Rakkeby Præstegård. Her kommer sognepræst Peder Thyssen og holder foredrag om det at være præst på gaden og bringe kirken udenfor kirken.

Foredraget handler om hans opsøgende gadearbejde blandt Odenses hjemløse og marginaliserede. Han vil fortælle om nogle af disse skæbner, men frem for alt hvilken betydning det har, at kirken forlader sine beskyttende mure og opsøger de mennesker, som mange ser ned på, i bedste fald har medlidenhed med, og giver dem værdighed og håb.

Peder bringer kirken ud på gaden. Han venter ikke på folk skal komme i kirke. Han går ud til gadens folk med kaffe og kage. Og inviterer til dialoggudstjenester, hvor han er “toastmaster”. Når folket ikke kommer i kirke, må kirken komme til folket.

Peder Thyssen tog sin teologiske eksamen i 1981, og har været gadepræst i Odense i 26 år, og her får man navn efter funktion eller særhed. Derfor hedder han på gaden slet og ret Peder Præst. Det er her han møder gadens folk, de hjemløse, de psykisk syge og dem, der drikker eller tager stoffer. At være gadepræst, er at være en opsøgende præst. Det er hans mål at være et vidnesbyrd om, at kirken og Gud også er der i hverdagen. Og det bliver til mange samtaler. Om alt fra, at én tænker på at slå sin plejemor ihjel, til at en anden mangler en nøgle til en lejlighed. Han yder også sjælesorg, taler med dem om religiøse spørgsmål og beder med dem.

I 2000 blev Peder Thyssen kåret til årets fynbo, efter indstilling fra gadefolket i Odense. En hæderstitel, som Fyns Stiftstidende uddeler for et respektfuldt arbejde.

I 2007 blev han kåret til Æreshåndværker i Odense.

Sogneaftenen starter med fællesspisning kl. 18.30. Pris med kaffe: 50 kr. Gerne tilmelding senest 2 dage før til Viggo Noe. Mail: vno@km.dk

HJ

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close