Spejdere til nytårsparade

0
Minearbejderne arbejdede hådt på en af posterne. Privatfoto
KFUM spejderne Skallerup-Vennebjerg gruppe har holdt nytårsparade.

Deltagerne begyndte med børnegudstjeneste i Lønstrup Kirke klokken 10.30. Sognepræst Peder Madsen havde forinden spurgt om emnet for Nytårsparaden.

Dette års Nytårsparade havde emnet Disney figurer. Dette fremgik både i det sangblad kirken havde fremstillet i dagens anledning samt i prædiken. Sognepræst Peder Madsen stod og fortalte om Lady og Vegabunden, der spiste spaghetti og pludselig lyder der harmonika musik “Bella Notte” og Peder Madsen begynder at synge… Festligt indslag af organist og præst i børnegudstjenesten.

Efter gudstjenesten gik spejderne op i kirketårnet og spise deres medbragte madpakker. Derefter var de klar til spejderløbet, som gik fra Lønstrup Kirke til sognegården ved Skallerup Kirke, en frisk gåtur på cirka otte kilometer. Der var indlagt syv spændende poster undervejs. På posterne mødte spejderne Micky Mouse, Supermule, Luigi, Tigerdyret, Bumle fra Cars, de 7 små dværge og Mulan.

Posterne var en blanding af færdigheder og samarbejde. Såsom: knække jordnødder, sæt hale på Æsel, samle ting til en bil, minebrydning efter diamanter mm

Afslutningen var i sognegården, hvor støttegruppen Vaskebjørnene havde lavet vedhæng til uniformen og stod klar med cacao, franskbrødsmadder og småkager.

Det var en solrig men kold dag og humøret var hos de fremmødte højt hele vejen.

Nu er vi alle klar til at tage fat på spejderarbejdet for 2018.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close