Stor interesse for affaldssortering

0
Fotos: AVV
AVV og Hjørring Kommune har nu med Sorteringsbillen været rundt på alle AVV’s genbrugspladser i Hjørring Kommune for at snakke med borgerne om affaldssorteringen.

– Det er gået over al forventning. Der er blevet talt med mange nysgerrige borgere, og der var mange, der havde målebånd med for at se, hvordan containerne kommer til at passe hjemme i indkørslen. Der er nogle, der ville hjem med det samme og lave plads til de to nye containere, lyder konklusionen fra initiativtagerne.

Der var også stor interesse for at se, hvordan man kan indrette sig med sorteringen inde i køkkenerne. Der er i Sorteringsbillen et demokøkken, hvor der er vist forskellige stativer, både til store og små køkkener. Det gav inspiration til de borgere, der ikke helt kunne forestille sig, hvordan de skal få plads til at sortere indenfor.

De udsendte medarbejdere fra AVV og Hjørring Kommunes affaldsgruppe gjorde alt de kunne for at svare på spørgsmål. De blev også vist film, hvor man tydeligt kan se, at affaldet ikke blandes sammen. Der var nogle skeptiske borgere, der havde hørt rygter om, at affaldet blandes, når det tømmes, men de fik syn for sagen og hørte mere om, hvad affaldet bliver til, når det genanvendes i de forskellige typer. Affaldet hentes i tokammer biler, så der er ikke noget af affaldet, der bliver blandet.

Der er i det hele taget en stor interesse for affaldssortering i øjeblikket. Der er inviteret til Borgermøde om affaldsregulativet og affaldsordningen på AVV torsdag den 3/5, og det arrangement er udsolgt.

Henover sommeren vil Sorteringsbillen deltage i forskellige arrangementer, så der er stadig en mulighed for at se mere om affaldssorteringen.

Containersættet, der skal ud til alle private husstande, kan desuden ses på alle kommunens genbrugspladser i pladsernes åbningstid

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close