Tabt land, vundne hjerter

0
Signe Kildeberg, direktør for Vendsyssel Kunstmuseum, foran et par værker med det karakteristiske transformatortårn, som ofte har fundet vej til Poul Anker Bechs malerier. Foto: Hans Ravn
– Se, der står en vaskemaskine midt i naturen!,

Synet er måske ikke så usædvanligt i en tvivlsom flække i Udkantsdanmark, men det er ikke så tit, at man oplever det på at maleri.

De fleste vendelboer har sikkert allerede gættet, at vi er indenfor rammerne i et Poul Anker Bech-maleri – og dem vil der hænge ekstra mange af på Vendsyssel Kunstmuseum de kommende måneder.

Udsagnet i indledningen kommer fra en gæst på Vendsyssel Kunstmuseum – hun er en del af en busdelegation bestående af medlemmer fra en kunstforening på Nykøbing Falster. Og de er ramlet direkte ind i en nyophængning af en snes Bech-værker, der er støvet af i kælderen og blevet forfremmet til 1. salen – hvor der i parentes bemærket hænger en syv-otte malerier fast i forvejen.

Ophængningen skal ses som et Poul Anker Bech-bidrag under overskriften “Det tabte Land” – titlen på Vendsyssel Teaters største egenproduktion nogensinde. Stykket har premiere i efteråret, og en del af strategien er, at Bech-fans kan gå ombord i en pakke, hvor man indløser billet til omvisning på museet, teaterstykke og en Poul Anker Bech inspireret menu i teatercafeen.

Hele satsningen kaster i øvrigt også en uropførelse af værkets musik af sig 29. juni i Musikkens Hus i Aalborg, hvor både Aalborg Symfoniorkester og Anders Lund Madsen medvirker. “Det tabte Land” er også titlen på et tredelt værk, som hænger på Randers Kunstmuseum.

– Bech-udstillingerne er altid velbesøgte – han trækker også folk ind på museet, som måske ikke kommer her så ofte ellers. Det er et billedunivers, vi alle kan forholde os til – og så får virkeligheden alligevel et twist, der gør, at vi alligevel ikke helt ved, hvad der foregår, lyder det fra Sine Kildeberg, direktør, Vendsyssel Kunstmuseum

Så selv om man sikkert ikke kan lide skrot og hvidevarer i naturen i teknisk forvaltning, så får Poul Anker Bechs vaskemaskine nok lov til at blive stående. I hvert fald hen over både sommer og efterår, hvor nyophængningen kan opleves.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close