The Duo leverer musikalsk glæde på Kulturhus Løkken

0
Margrethe Grarup Privatfoto
Kulturhus Løkken indbyder til at glæde sig til den fantastiske jazz, blues soul sangerinde Margrete Grarup og dygtige pianist og sanger Michael Sunding. Sammen danner de The Duo.

Arrangementet med The Duo foregår på Kulturhus Løkken lørdag den 18. november kl. 19.30. Dørene åbnes kl. 19. Der er indgang fra Studievej 10.

Michael Sundings klaver lægger stemningen og et storswingende groove, Margrete Grarups imponerende vokal fortæller historien, backet af Sundings stemme, der også tager sin egne veje en gang i mellem.

– Det er dragende, inddragende, og man må som publikum bare lade sig rive med på duoens musikalske rejse og nyde oplevelserne undervejs, understreger formanden for Kulturhus Løkken Jonna Liv Jensen.

Margrete Grarup har gennem de sidste 25 år sunget blues, jazz og gospel i et utal af sammenhænge. Nomineret til en Danish Music Award i kategorien årets vokaludgivelse med cd-en ´Walk with me’ samt nomineret til den Nordjyske Kulturpris 2016.

Michael Sunding er en udadvendt, legesyg og intens musiker med et uimodståeligt groove. Som pianist, sanger, sangskriver/komponist, orgel-/keyboardspiller og kapelmester med et utal af koncerter og turnéer i ind- og udland gennem 30 år, bl.a. med Etta Cameron, Dr. Hook, Kenn Lending Blues Band, Billy Cross band.

– På denne aften er der mulighed for at forudbestille en tapas anretning at nyde til tonerne af pure musikalsk glæde. Billetter i salg til The Duo kr. på www.billetten.dk, slutter Jonna Liv Jensen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close