Tilmeldingerne strømmer ind til Coast2Coast 2018

0
Coast2Coast er et rigtigt hyggeløb. Det ses tydeligt på påklædningen, hvor mange er klædt festligt på til at løbe, cykle og løbe på rulleskøjter. Foto: Niels Helver
Da der mandag den 1. januar 2018 blev åbnet for tilmeldinger til den store nordjyske sportsbegivenhed Coast2Coast, der finder sted på årets korteste nat fredag den 22. juni strømmede tilmeldingerne ind. Allerede efter 15 dage er der tilmeldt 3.596 deltagere, og ruterne 50 km Bike & Run for 2 pers & 1 cykel, 70 km Cykel – Hyggeruten, 100 km MTB og 105 km cykel – Klosterruten er udsolgt.

På de øvrige ruter: 50 km Run, 50 km Bike, Run & Run for 3 personer og 1 cykel, 65 km Ultra Run, 65 km Bike & Run for 2 personer og 1 cykel, 65 km Duathlon (15 km løb, 25 km cykel & 25 km løb), 70 km Rul – Ski & skøjter, 130 km MTB og 150 km Cykel – Kongeruten er der stadig ledige pladser.

Ideen til løbet startede tilbage i 2010, hvor de tre “løbetosser” Rico Eiersted fra Strandby, Kent Jørgensen og Christian Bak fra Hjørring synes, at de traditionelle løb var lidt kedelige og hele løbekonceptet trængte til et løft. Derfor fandt de på at starte et natløb på årets længste dag/korteste nat med start fra Skallerup Klit ved solnedgangen klokken 22.22 og løbe tværs over Vendsyssel til Palmestranden i Frederikshavn og se solopgangen klokken 04.16. Det første år var der en enkelt deltager, men med vedvarende energi og ihærdig indsats blev løbet hurtigt en succes. I 2017 deltog 3.916 i det store løb, som er en sportsbegivenhed alle over 18 år kan deltage i. Det er et hyggeløb, hvor man deltager i sit eget tempo.

Coast 2 Coast tegner igen i år til at blive alle tiders succes, når der allerede nu er tilmeldt mere end 3.000 deltagere.

Løbet starter fra Skallerup Seaside Resort fredag den 22. juni klokken 22.22. Der er tilmelding frem til søndag den 1. april klokken 23.59 på www.coast2coast.nu, hvor der også er tilmelding til Hjørring 775 års jubilæumsløb lørdag den 31. marts.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close