TrygFond støtte til cykelhjelme i Ingstrup Trivselsskole

0
Mange nordjyske skolelever har fået cykelhjelme med hjælp fra TrygFonden. Nu har fonden doneret støtte til Ingstrup Trivselsskole til indkøb af nye cykelhjelme. Arkivfoto
TrygFondens regionale råd i Region Nordjylland donerede før jul penge til projekter, der skal fremme sikkerheden, sundheden og trivslen i regionen.

Blandt andre Ingstrup Trivselsskole har modtaget støtte til projekter inden for trafiksikkerhed, bl.a. til indkøb af cykelhjelme.

– Vi har indkøbt et antal refleksveste, som vi benytter når vi går ture med de mindste elever i området. Desuden har vi indkøbt 7 cykelhjelme fortæller pædagog Jette Nørgaard.

Cykelhjelmene kan benyttes af de store elever i 6., 7. og 8. klasser.

– De cykler hver uge til Ingstrup Efterskole, som vi har et samarbejde med om faglokaler. Hvis en elev har glemt sin cykelhjelm, er det betryggende, at vi har et antal hjelme til låns, så vi er sikre på, at alle har hjelm på, forklarer Jette Nørgaard.

Næste frist for ansøgning om støtte hos TrygFondens regionale råd i Region Nordjylland er den 1. marts 2018.

TrygFonden uddeler hvert år til adskillige landsdækkende og regionale projekter, der alle har til formål at skabe mere tryghed. Med i rådet for Region Nordjylland er Henning Krabbe, Brønderslev og Jens Otto Størup, Hjørring.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close