Uddrag af Birgitte Bøndings indlæg i bogen HER-ER-DK

0
Birgitte Bønding ved en koncert i Løkken Sognegård. Arkivfoto
Havet (fonetisk korrekt udtale med ’w’ og uden ’t’ ) stranden, marehalmen og den arkitektur Løkken måske er mest kendt for: badehusene. Små hvide æsker som kan give lidt læ, når havet og blæsten spiller op. Yderst funktionelle til opbevaring af udstyr til sandslotskonstruktion, liggestole, baderinge og hvor blufærdige sjæle kan i- og afføre sig badegarderoben. I Løkken er sommerlivet og de gladeste barndomsminder indrammet af hvide brædder med sort tag.

Badehusene deler pladsen med en hel del tysk arkitektur tilbage fra Danmarks tid som del af Tusindårsriget (version Hitler). Bunkerne er noget nær uforgængelige og forsøg på at fjerne dem med sprængstof, gav så lille resultat, at projektet blev opgivet. Nu udgør de en mindeudstilling over menneskeligt vanvid.

På den baggrund er det en trøst, at havet ikke kunne drømme om at underkaste sig nogen form for menneskelig magt. Det flytter rundt på bunker-fragmenterne som var de legoklodser og præsenterer hvert år en ny betonkonstellation på kystlinjen. Det tager en bid af klitterne når det har lyst. Redningshuset og enden af Nordre Strandvej prøver stadig at komme sig, efter at det ved stormen Egons hjælp tog for sig af retterne for et par år siden. Badehusene skal heller ikke vide sig for sikre, selvom de hvert efterår bliver kørt op i vinterresidens på en mark uden for byen. Et år kom en forfader til Egon så tidligt, at alle badehuse blev slået til pindebrænde. Jeg var en seks-syv år gammel og har aldrig glemt det fascinerende syn af en velourpolstret divan, der flød rundt i Furreby Bæk. Af assorteret bohave og hvide brædder der lå strøet rundt på stranden som resultatet af et gammeltestamenteligt raserianfald.

Det er Løkken. Havet sætter dagsordenen. Bikini eller Helly Hansen, det er aldrig til at vide. Det nytter ikke at brokke sig. Det er bedre at tie stille og lytte til evighedsmusikken i bølgerne. Nyde storheden og den komplette mangel på god opdragelse. Og bare være et sandkorn mellem himmel og hav.

BiBø

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close