Vendsyssel er lukket land for cykelturister i år

0
Arkivfoto: Bent Bach
NORDJYLLAND: De togrejsende skal i sommerferien skal over i en bus mellem Aalborg og Langå, men vil man gerne have en cykel med på turen, er det mere besværligt. Togbusserne tager nemlig ikke cykler med. Det har berørt blandt andre Karin Lodberg og hendes mand, der havde planlagt en cykelferie fra Aalborg og til Læsø.

– Vi havde booket bed-and-breakfast fra Aalborg og hele vejen op langs kysten til Frederikshavn og på Læsø, men det har vi været nødt til at afbestille igen, fortæller Karin Lodberg, der bor med sin mand i Hinnerup nordvest for Aarhus.

– Vi opdagede pludselig, at der er indsat busser, hvor man ikke kan tage cykler med. Vi har forsøgt andre muligheder, men Vendsyssel er åbenbart et lukket land for cykelturister i år. Den eneste mulighed er at tage toget til Viborg, og så er der en busafgang til Aalborg, hvor man kan have cykel med, men man kan ikke reservere plads, og så kan vi være strandet i Viborg, hvis der ikke er plads i bussen, siger Karin Lodberg, der tidligere har boet en periode i Aalborg og derfor havde glædet sig til at gense kunstmuseet og den nye havnefront.

– Jeg har forståelse for, at der skal repareres skinner, men jeg synes, det er for dårligt, at DSB ikke opfylder den service, de normalt tilbyder, siger Karin Lodberg

Hos DSB forstår informationschef, Tony Bispeskov, kritikken, men forklarer, at togselskabet har haft et andet fokus, når man vælger at indsætte togbusser.

– Vi har fokus på, at passagerne kommer hurtigt og rettidigt frem. Det vil gøre tidsplanen usikker og afskrække andre kunder, hvis chaufførerne skal bruge tid på at tage cykler med. Så i den periode, hvor der kører togbusser har vi hverken plads eller tid til at tage cykler med, siger han.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close