LØKKEN: Keramiker Jytte Gaihede har i påsken fra den 18. - 22. april genåbnet sit galleri KERAMIK og BILLEDER på Søndermarken 1 i Ingstrup.

Kunstneren udstiller egne værker, samt værker af ca. 30 forskellige kendte kunstnere og kunsthåndværkere fra hele Danmark, samt Polen, Norge og Færøerne. Fra Afrika, Indonesien, Mexico, Grækenland og Indien vises desuden unikt kunsthåndværk.

Galleriet viser maleri, keramik, fotografi, grafik, akvarel, glas m.m. af en lang række kendte kunstnere, blandt andre Jytte Gaihede, Gunnar Kappelskov, Lene Frederiksen, Lisbet Hvid Hermansen, Lars Munthe, Britta Madsen, Søren Gøttrup, Marek Jedric, Carlo Vognsen, Birthe Sahl, Michael Andersen og Anne Lindhardt.

Der vises desuden originalt kunsthåndværk fra flere lande, kongeligt porcelæn samt broderi og retro. Da udstillingen samtidig er oprydningssalg vil der være mulighed for at gøre en god handel.

Galleriet holder åbent fra kl. 13 – 17. Det ligger i hyggelige omgivelser i Ingstrup syd for Løkken og alle er velkomne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...