VRENSTED: Foreningssamvirket i Vrensted har igen i år arrangeret 6 traveture på onsdage i maj og juni.

- Vi starter i Vrensted onsdag den 8. maj kl. 19. Mødested: Ved Bænken midt i Vrensted ved Stationsvej. De næste gange kører vi til et godt sted og går derfra.

Vi håber at mange vil gå med og fortælle, hvad de ved om de steder vi besøger. Der kommer en lokal guide med 1 sted.

Turene går i nævnte rækkefølge til: Kærene, Løkken, Saltum, Vrensted, Nr. Rubjerg. Den sidste tur går traditionen tro ad ”banestien” til et badehus, hvor vi afslutter med øl, vand og pølser.

Tag med på turene, nyd naturen og få mere viden om vores område. Vi holder pause til medbragt kaffe/te, meddeler Foreningssamvirket ved Dorit og Elin.

Snør traveskoene, tag venner og naboer med!

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...