Årets sidste netværksmøde i Løkken.dk. begynder hos Kasper Brix i North Shore Surf ved stranden

LØKKEN: Alle erhvervsdrivende med interesse i Løkken - uanset medlemskab i Løkken.dk - er velkommen. Helle Glyø, Glyø Coaching, er tovholder og står for mødeledelsen.

- Vi håber, I også synes det er en god ide, og at I kan finde tid i jeres travle hverdag til at netværke med kollegaer i Løkken, siger Amalie Andersen fra Løkken.dk.

- Torsdag den 12. december klokken 8 afholdes årets sidste netværksmøde i Løkken.dk. Vi skal mødes kl. 8 hos Kasper Brix i North Shore Surf ved stranden - så tag varmt tøj på. Vi går efterfølgende op på HAVS for at få kaffe, meddeler Helle Glyø.

Programmet byder på, at Kasper Brix fortæller kort om North Shore Surf. Under kaffen fortæller Bella Maass om sin grafiske virksomhed.

Anders Høngaard fra SSP i Hjørring Kommune vil kort fortælle om et kommende projekt i blandt andet Løkken. Derefter er der info på tværs og glædelig jul.

- Glæder mig til vi ses og husk at tage din nabo, samarbejdspartner eller kollega med. Alle interesserede er velkomne, slutter Helle Glyø.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...