På Naturens dag kan næsten alt vildt i naturen

KOMMUNEN: Naturens Dag løber af stablen søndag den 13. september.

Det er en landsdækkende begivenhed, der skaber opmærksomhed om naturoplevelser og friluftsliv.

Her inviterer private danskere, foreninger, klubber og virksomheder på sjove naturoplevelser - f.eks. svampejagt, snobrødsbagning og insekt-kiggeri.

Det er Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening, der står bag Naturens Dag som en årlig mærkedag.

I Hjørring kalder KFUM-Spejderne til aktiviteter på Enebærvej 14, Hjørring fra 10-14.

Her kan man bygge sin egen plantepresse sammen med KFUM-Spejderne og jem & fix.

Der er kunstnerisk frihed og man får selvfølgelig sin plantepresse med hjem.

Der skal også spilles naturbingo, hvor det gælder om at få ‘pladen fuld’ med forskellige ting fra naturen.

Spejderne står klar til at guide alle godt gennem spillet.

Der ud over bydesder på snobrødsbagning og hygge ved bålet mens man rister skumfiduser

Naturens Dag markeres også af DN-Hjørring i samarbejde med Vendsyssel Historiske Museum og Hjørring Kommune.

Mødestedet er her Landskabs- og Landbrugsmuseet i Mosbjerg, Jerupvej 613, Sindal.

Med udgangspunkt i årets tema Vild i Naturen tilbydes forskellige aktiviteter i den rigt varierede natur i Naturpark Tolne.

Starten går klokken 10 dels til en guidet cykeltur i Naturpark Tolne, dels til en svampetur, hvor der bliver indsamlet svampe i området ogh endelig til en Insektsafari - specielt for børnefamilier.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...