Forretningerne finder hver især de løsninger som fungerer for dem

LØKKEN: I Lingeributikken Blondehuset i Løkken er man vant til at have åbent hver dag som i ”hver dag”.

Dette til trods, så valgte indehaver Helle Svendsen, af sikkerhedsgrunde, at lukke den fysiske butik i starten af coronakrisen og udelukkende at sælge online.

Nu hvor vejret er blevet bedre, har hun valgt at åbne igen.

For at lave mere plads og luft er der sat et telt op, så der er mulighed for at sprede kunderne ud over et større areal.

- Inde i butikken lukkes kun fire kunder ind ad gangen.

- Vi servicerer på den måde, at vi ikke mere går med ind i prøverummet, men giver råd og vejledning på afstand.

- Det er vores måde på at finde en løsning på at overleve.

- Vi er simpelt hen nødt til at få gang i handelen igen.

- Vi følger situationen nøje og indretter selvfølgeligt løbende efter myndighedernes anvisninger, siger Helle Svendsen.

- Der opstår mange opfindsomme løsninger rundt om i byen. Og det er en nødvendighed. Jeg er sikker på, at hver forretning finder de løsninger der passer til netop deres virksomhed. Det er så vigtigt, for at vi alle kan kommer godt igennem denne krise.

- Så vi er glade og er taknemmelige for den støtte og opbakning vi møder fra vore kunder, slutter Helle Svendsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...