BØRGLUM: Riddere, bueskytter, gøglere og munke vender i weekenden tilbage til Børglum kloster. Fredag kl. 14.00 lægger Hjørring Revyen også vejen forbi sammen med Krumme fra Hjørring.

Kildemarkedet på Børglum Kloster har åbent i dagene 21. 22. og 23. juni - fredag fra kl. 12 til 17 og lørdag og søndag klokken 10-17.

I hele 3 dage sendes Børglum Kloster tilbage til middelalderen. En teltlejr rejses omkring klosteret, og aktører i historiske dragter afholder det årlige marked på ægte middelaldermanér.

Som noget helt nyt i år vender munkene også tilbage til det gamle kloster. Både lørdag og søndag vil besøgende på markedet kunne opleve tidesang og messe i klosterkirken. Munkekoret fra Horsens klosterkirke deltager i kildemarkedet for første gang. Munkekoret opfører tidesang og messe i den næsten 1000 år gamle klosterkirke både lørdag og søndag.

Kildemarkedet på Børglum kloster bliver det største nogensinde, med omkring 50 telte i lejren og omkring 125 deltagende aktører. Der er et tæt program alle markedsdagene med bl.a. gøglershow for hele familien, munkesang, bueskydningsevents, riddershow mm.

Unikke genstande som krystaller, pelse, stene, tasker, punge og middelalderens mad og drikke kan også opleves i forskellige boder på kildemarkedet. Alle markedets dage vil Mester Peder lave gøgl og lege for de mindste.

Middelalderbandet Ramashang vil også slå tonen an med middelaldermusik fredag og søndag.

Bueskytterne vil desuden gennemføre forskellige bueskydningsevents. Så programmet på Børglum Klosters website.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...