BØRGLUM: Atter i år kan man møde en række kunstnere og deres værker ved årets Børglum Udstilling.

Udstillingen kan ses lørdag d. 27. oktober og søndag d. 28. oktober begge dage fra kl. 10-17 i Børglum kirke og Børglum Forsamlingshus.

Børglum Udstillingen bestræber sig år efter år på at vise god kunst, hvor kunstnerne kender deres materiale og har forarbejdet det med stor kunnen i håbet om at beskueren vil fornemme noget mere i værket end det umiddelbare.

Udstillingen finder sted i Børglum Forsamlingshus som til lejligheden er forvandlet til et fint udstillingssted og i Børglum Kirke, hvis smukke rum danner rammen om to kunstneres værker, nemlig Jens Christian Jensen, billedhugger fra Ikast og Annette Falk Lund fra Vesløs.

I forsamlingshuset finder man værker af: Paul Erland, Pernille Krogh, Bodil Dam, Birthe Markmann, Margrethe Christensen, Jens Sørensen, Niels Johan Knøss, Lars Kalmar Kastanje, Jørgen Ussing, Anni Duch, Lisbeth Gjørtz Fast, Lars Ibsen, Lars Skovfoged Nielsen, Elisabeth Asli og Dorte Lausten.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...