Ingstrup Trivselsskole og -børnhave solgte hjemmesyede frugtposer, huer, hjemmelavede marmelader og dejligt bagværk.

LØKKEN: - Vi kan alle være med til at gøre en forskel – det er vigtigt at lære, mener de på Ingstrup Trivelsskole, så både skole og børnehave i Ingstrup samlede ind til Knæk Cancer. I Trivselsbørnehaven blev der bl.a. solgt hjemmesyede frugtposer og huer, hjemmelavede marmelader og dejligt bagværk.

På skolen havde en gruppe forældre taget initiativ til et arrangement. Fritterbørnene lavede Knæk Cancer perleplader som sammen med salg af pastasalat, kager, kaffe og te gav et rigtigt fint beløb, der fredag kunne afsendes til den store Danmarksindsamling.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...