VRÅ: Resten af året og hele næste år vil vores børnegudstjenester i Vrejlev Kirke give os alle sammen noget med hjem, oplyser Vrejlev Hæstrup Kirker.

Ikke bare Guds ord og en god fortælling, ikke bare leg og sjov - men helt bogstaveligt vil vi kunne gå fra kirke og medbringe et eller andet, som vi dels selv har lavet - og dels må beholde (eller måske give væk - og glæde andre).

Vi håber at de mindste bedre kan huske, hvad de har hørt og oplevet i kirken, hvis de har noget med hjem til at minde dem om den gode bibelhistorie.

Når man selv arbejder med, husker man også tit bedre det, man har hørt og lært.

Der bliver rig mulighed for at udfolde sine kreative evner søndag den 9. september, kl. 10.30 - når vi mødes i Vrejlev kirke til fortællingen om en utrolig hjælpsom mand. For efter bibelfortællingen skal vi lave nøgleringe, så vi selv kan øve og i at være næstekærlige; vi må nemlig tage dem med hjem og give dem videre til vores venner og familie.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...