Stor interesse for bogen om hvordan det gik så galt

LØKKEN: Der var trængsel på Løkken Bibliotek, da de fire forfattere til bogen "Overmod - Løkkens Sparekasses kollaps" præsenterede deres fælles værk, som er udgivet på Forlaget Rebild. Forfatterne er Kristian Andersen, Hans Fink, Egon Kjøller Nielsen og Peter Ussing.

Mange benyttede lejlighed til at købe et eksemplar af bogen, og nogle købte endda flere.

"Vi skal også have en bog til børnene", var bemærkningen fra mange, da køberne stod i kø for at få signeret deres eksemplarer af forfatterne.

Bogen er på 264 sider, vejledende udsalgspris kr. 198. Den kan købes hos landets boghandlere og hos Forlaget Rebild.

Som titlen siger, så handler den nye bog om Løkken Sparekasses kollaps. Garanterne alene tabte 173 millioner kroner, samfundet det firdobbelte, lokalsamfundet en stor arbejdsplads og økonomisk motor. Hvordan kunne det gå så galt? Og hvis skyld var det? Det er det bogen fortæller om.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...