LØNSTRUP: Den næste udstilling i Galleri Lønstrup er med maleren Claus Brøndum. Han er uddannet kunsthistoriker fra Aarhus Universitet og har modtaget undervisning af den engelske maler Noel White og billedhuggeren Valdemar Foersom-Hegndal.

Claus Brøndum har desuden været mangeårig turistchef i Lønstrup og Løkken.

Claus Brøndum er især kendt for sine malerier fra Lønstrup og omegn. I mange år var Mårup Kirke hans yndlingsmotiv. Han maler dog også landskaber fra andre danske lokaliteter, fx Mariager Fjord og Store Vildmose.

Mennesket forekommer ikke i hans malerier, men ofte ses menneskeskabte elementer, såsom huse og veje, der fungerer om en slags indgang til billedet.

Ud over Claus Brøndum kan ses værker af Lone Mørkøre, Lisbeth Ellinor, Bjørn Bjørnholt, Benthe Barnekov, Gerda Buchgraitz og Frank Buchgraitz, Kirsten Murhart, Allan Banke, Johnny Schmidt, Ulla Gammelgård, Marie Louise Eriksen og Lene Worsøe m.fl. Desuden værker af keramikerne Søren Wullum, Tage Størup, Tina Ferch m.fl.

Udstillingen i Galleri Uggerby, Strandvejen 89, Lønstrup, 9800 Hjørring åbner lørdag den 22. juni kl. 13 – 17. Derefter åbent fredage - søndage t.o.m. søndag d. 7. juli, alle dage kl. 13 - 17

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...