Villa Blånæs, som blandt andet er kåret som Europas bedst beliggende sommerhus, dannede forleden baggrund for optagelse af en undervisningsvideo med udendørs crossfittræning.

Det var Rawfit Concept fra Silkeborg som dyrker crossfit i naturen. Firmaet indehaves af Camilla Fabricius og bygget op om udendørs crossfittræning i naturen, blandt andet ved Esbjerg og Fanø.

Da de to piger trænede foran Villa Blånæs, kom lokalkendte forfatter Simon Jacobsen forbi. De stoppede ham for at spørge en lokalkendt, om de var i fare for tidevandet, som de beregnede ville komme om 1½ time.

- Jeg kunne berolige med, at vi ikke har så meget ebbe og flod, som på Fanø og ved Esbjerg, så vandet kom ikke op til dem, når de trænede og optog deres træning på stranden, fortæller Simon Jacobsen.

Rawfit tager deres medlemmer med ud og træner i skoven og ved vandet, da de synes naturen er det bedste træningscenter man kan få. På grund af Corona træner medlemmerne nu enkeltvis eller ganske få med afstand til hinanden samtidig med de bliver undervist online.

De to piger var kørt fra Silkeborg til Løkken for at optage nogle træningssessioner til medlemmerne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...