Mad & Meninger på Hjørring Bibliotek kombinerer to ting: den gode, offentlige samtale og et sundt, velanrettet måltid. ?Foto: PR-foto

HJØRRING: Jørgen Bing (SF - Medlem af Økonomiudvalget, Udvalget for strategisk By- og Landdistriktsudvikling, Bestyrelsesformand for AVV) og Henrik Jørgensen (V - Viceborgmester, Medlem af Økonomiudvalget, Næstformand i Udvalget for strategisk By- og Landdistriktsudvikling, Bestyrelsesformand for Vendsyssel Teater) debatterer kulturlivet i Hjørring Kommune. Det sker på Hjørring Bibliotek til Mad & Meninger mandag d. 5. november kl. 17-19.

TV2 Nord-journalist Jenny Boelt styrer slagets gang og har skarpe spørgsmål parat.

Hjørring Bibliotekerne sætter dette efterår den debatskabende samtale på menuen. Aftensmad, debat og meninger i én mundfuld. Tre gange inden inviteres borgere inden for til en aften, hvor to markante stemmer står over for hinanden til en snak om meninger om et på forhånd fastlagt emne - for, mod og derimellem. Alle fremmødte opfordres til at deltage i samtalen. Bagefter serverer Café Lige efter bogen et godt og velanrettet aftensmåltid.

Billetter skal købes på www.billetten.dk eller på biblioteket inden af hensyn til planlægning og forplejning. Pris for debat og mad er kun 25 kr.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...