De næste to weekender i december åbner Børglum Kloster December Åbent. Det er den 1. og 2. december og den 8. og 9. december. Åbningstider er kl. 10-16.

Man kan opleve klosterets 15 udstillinger i historie, kunst og kultur og besøge caféen og smage på speciallavede juleretter. Der er også lejlighed til at se udstillingerne med rekvisitterne fra julekalenderen ’Ludwig og Julemanden’ og kigge rundt i Julemandens værksted og julemandens stue.

Der er julesalg i Klosterbutikken med bud på årets julegave samt juleafdelingen med julekugler, juledekorationer, julepynt og meget mere.

Der afholdes en julekonkurrence, der hedder ’Mysteriet om de fortryllede julekugler’

- Der har været nisser på spil på Børglum Kloster! Fortryllede julekugler hænger pludselig rundt omkring på hele klosteret! Der er gemt et hemmeligt ord på de fortryllede julekugler, men hvad står der? Hjælp os med at løse mysteriet! Find det hemmelige ord på de fortryllede julekugler og vind en præmie som venter i Klosterets Café, slutter presseschef Benedicte Rottbøll.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...