Tårs og Vrå skubber konfirmationerne til juni, mens Hjørring bykirker holder konfirmationer i august og september

KOMMUNEN: Biskopperne har udskudt alle forårets konfirmationer til foreløbigt efter pinse sidst i maj.

Det betyder, at den tidligste konfirmationslørdag i år kan blive 6. juni og det spænder ben for de mange festaftaler, forældrene forlængst har indgået.

Tårs og Vrå meldte nye datoer ud torsdag og Hjørring Bykirker fulgte trop her til morgen kl. 8.

Og herfra er meldingen klar - man skubber konfirmationerne til efter sommerferien.

De vil blive afviklet fra 15. august til 6. september.

I Tårs tilbydes der nu konfirmation lørdag 6. juni, søndag 7. juni, lørdag 13. juni og søndag 4. juni.

Alle dage kl. 10.30 i Tårs kirke.

Konfirmander kan her frit vælge hvilken dato, de vil konfirmeres på.

I Vrå Kirke flyttes konfirmationerne til lørdag 6. juni kl. 9 og kl. 11.

Allerede først på uge understregede provst Thomas Reinholdt Rasmussen, at præsterne ikke et problem med at holde konfirmationerne på et andet tidspunkt.

Men det har forældrene, der for længst har planlagt deres børns store dag ned i mindste detalje og reserveret mad, spisesteder, overnatningsmuligheder m.v.

Men efter den seneste udmelding fra biskopperne så var Hjørring bykirker også nødt til at flytte deres maj-konfirmationer.

Datoerne blev meldt ud på hjemmesiden kl. 8.00 i morges.

- Vi skylder forældrene, at de samtidigt får datoerne, så de kan forsøge at få ændret deres aftaler, siger Thomas Reinholdt Rasmussen.

Han erkender at det kan blive en vanskelig opgave.

- Vi går jo ind i den travle vielsesperiode, hvor man restauranter i forvejen er booket godt op, siger Thomas Reinholdt Rasmussen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...