HUNDELEV: Dagli’Brugsen Hundelev havde med hjælp fra Coop, lavet et spis-sammen arrangement til fordel for Fru Hansens Plan. Lige knap 100 havde valgt at bruge aftenen på dette interessante arrangement.

Lisbet Hansen (Fru Hansens plan) startede med et inspirerende foredrag om det store og spændende arbejde, hun i samarbejde med lokale folk, iværksætter i Ghana.

I slumbyen ”Liberian Camp” har hun et samarbejde med lokale beboere om at lave mad til børnene i slummen, ligesom hun hjælper med medicin, sygehusophold, bøger, undervisningsmateriale, tøj, sko mm. Derudover står hun også for, at de får rent drikkevand, idet hun samler penge ind til opførelse af brønde og vandtanke. Til dette arbejde ansætter hun lokale fra slumbyen som derved kan tjene lidt til dagligdagen. Folkene fra Campen har meget svært ved at få fast arbejde.

- Aftenen bød på kylling i karry, som vi spiste samtidig med, at vi så børnene via storskærm spise samme menu. Vores menu var dog en fordansket udgave, ligesom vi sluttede med kaffe og kage, fortæller Helle Larsen som deltog i arrangementet.

- Børnene i Ghana havde til aftenen forberedt en dans som de ville opføre for os. Dette kom dog en del af tiden til at forgå i mørke, da strømforsyningen i Ghana ikke er helt stabil.

Overskuddet fra aftenen går ubeskåret gå til Fru Hansens Plan.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...