17 klasser fra Hjørring Gymnasium har gennem har gennem innovationsmetoder og cases fra virkeligheden fået øjnene op for et liv som iværksættere

KOMMUNEN: Vi bliver ofte præsenteret for fortællingen om pensumtro gymnasieelever, der jagter 12-taller for at møde de historisk høje adgangskrav til de mest prestigefyldte videregående uddannelser.

Samtidig er undervisningsstrukturen på mange ungdomsuddannelser kendetegnet ved klassisk tavleundervisning med entydige resultater – en struktur, som både elever og undervisere er trygge ved.

Et spændende strukturfondsprojekt i Nordjylland og Nordvestjylland, Iværksætteri og Jobskabelse, har taget såvel undervisningsstrukturen som elevernes opfattelse af de videre muligheder på arbejdsmarkedet op til revision.

Gennem projektet får eleverne et bud på en tredje karrierevej: Livet som iværksætter og selvstændig.

Hjørring Gymnasium er sammen med fem andre ungdomsuddannelser med i projektet, som er støttet fra EU’s Socialfond.

I samarbejde med Fonden for Entreprenørskab, Nordjylland og interne iværksætterkoordinatorer på skolerne opkvalificeres undervisere til at lave nye uddannelsesforløb, hvor innovative metoder giver mulighed for at træne elevernes entreprenørielle iværksætterkompetencer. Det sker bl.a. ved at arbejde med konkrete problemstillinger med rod i virkeligheden – fx i casesamarbejder med lokale virksomheder.

- Vi vil gerne opdrage vores unge til medborgerskab, deltagelse og engagement i lokalsamfundet. Og erfaringen viser, at man sagtens kan få unge til at engagere sig lokalt, hvis man giver dem ansvar, hvis de kan se, at det handler om noget konkret, og hvis det fører til konkrete resultater, siger Johnny Lundberg, iværksætterkoordinator på Hjørring Gymnasium.

To gymnasielever, som har deltaget i undervisningen, er enige:

- I vores optik er det en spændende måde at bruge sine kreative sider på, og iværksætteri hører helt klart hjemme på gymnasiet, siger 3.g’erne Ida Visby og Kathrine Nyholm Nielsen, som på Hjørring Gymnasium har fået teoretisk og praktisk undervisning i iværksætteri.

Projektleder Mia Sannemand Borg fortæller, at erfaringerne fra de første toethalvt år i projektet viser, at det entreprenørielle element i undervisningen har haft god effekt på elevernes faglige formåen.

- Mange lærere har været igennem forløbet, og rigtig mange elever har deltaget i undervisning i innovation og iværksætteri. I de fleste tilfælde lader det til, at den praktiske tilgang i fagene har været med til at rodfæste pensum, så eleverne rent faktisk kan huske og forstå det, der står i lærebøgerne, siger Mia Sannemand Borg.

Undervisningen tager fortsat udgangspunkt i pensum, men omfatter nye vinkler og metoder med rigtige problemer og en praksisnær tilgang til kernefaglighederne.

3.g-eleverne på Hjørring Gymnasium har fx kastet sig ud i opgaven med at løse problemerne med massiv trafik på en skolevej.

Elevernes engagement og bidrag til undervisningen har været en positiv oplevelse, siger projektleder Mia Sannemand Borg:

- Vores løbende projektevalueringer med bl.a. interviews af elever og medarbejdere tegner et billede af, at entreprenørskabsaktiviteterne faktisk rykker ved elevernes opfattelse af deres egne evner.

- Vi bevæger os væk fra tavleundervisning og over i en mere aktiv læringsramme.

- Det giver anledning til, at eleverne forstår, træner og husker det faglige kernestof og derved lærer at omsætte viden til nye løsninger, siger hun.

Iværksætteri og Jobskabelse har fået 9 mio. kr. i støtte fra EU’s Socialfond.

Projektet startede i august 2017, og når det slutter i februar 2021, er målet at have indført 1.700 handelsskole- og gymnasielever i iværksætteri og entreprenørskab og at have uddannet 250 undervisere og vejledere.

- Mange elever har svært ved at forstå, hvorfor de skal lære ting, indtil de vises operationelt for dem. Lærdom skal kunne bruges til noget konkret, og vores erfaringer viser, at eleverne kan huske deres grundfag langt bedre, når de bruger det, de har lært, i praktisk sammenhæng, siger Mia Sannemand Borg og tilføjer:

- Et andet vigtigt element i projektet, at flere elever bliver introduceret for iværksættervejen. Historien om iværksætteren skal ikke begrænses til en fortælling om 80 timers arbejdsuger. Eleverne skal forstå, at der er mange måder at bruge fag og færdigheder på, og at deres evne til at omsætte faglighed til værdi i sidste ende kan gavne dem på karrierestien. Både i et potentielt liv som iværksætter, men også i rollen som intraprenører, dvs. ansatte som gennem deres arbejde får en god ide og som tager initiativ til og arbejder med innovation eller entreprenørskab i en virksomhed.

Ida Viby og Kathrine Nyholm Nielsen fra 3.b på Hjørring Gymnasium er glade for undervisningen i iværksætteri og især for det konkrete projekt, som var taget direkte ud af virkeligheden: Den kaotiske trafik i myldretiden på Skolevangen, som belastes af trafik til og fra folkeskoler, privatskoler, gymnasiet, VUC, UCN, byens stadion og skoletandplejen.

- Vores største udfordring var at få folk med på idéen og at få et godt samarbejde med vores kommune. Derudover skulle vi også finde ud af, hvad der skulle med i projektet, hvad budgettet skulle være og finde ud af, hvem der ville være med til at bidrage til projektet, forklarer Ida og Kathrine.

Ingen af dem kendte til mulighederne for at blive iværksættere og selvstændige, før de mødte dem i undervisningen.

- Nu har vi haft tre gange tre lektioner og snakket med nogle mennesker, så naturligvis kan vi ikke kalde os for iværksættere. Men vi har fået lagt en god bund, siger gymnasieeleverne, som sagtens kan se iværksætteri som ”den tredje karrierevej” efter ungdomsuddannelserne – ved siden af et arbejde eller en videregående uddannelse:

- Det er selvfølgelig en god vej at gå, og vi ser mange få succes med det. Om vi selv kunne få succes, er ikke til at sige, men hvis vi fik tiden til det og flere timer at gøre brug af, er vi sikre på, at det kunne blive en vældig fest.

Det glæder Johnny Lundberg, der som led i EU-projektet er ansat som iværksætterkoordinator på Hjørring Gymnasium.

Siden projektet begyndte, er 45 af gymnasiets 80 undervisere blevet klædt på til at undervise i iværksætteri, og 17 gymnasieklasser med i gennemsnit 27-28 elever har deltaget i undervisningen.

Johnny Lundberg oplever, at undervisningen har styrket elevernes medborgerskab og lyst til at tage del i lokalsamfundet. Og at virkelighedsnære cases er et element, der er med til at gøre en forskel.

- Vi hører fra eleverne, at det, der er virkeligt og aktuelt, betyder meget, siger Johnny Lundberg, som også har bemærket en anden effekt:

- Vi har oplevet, at eleverne reflekterer over undervisningen på en anden måde. Oftest har eleverne opfattelsen, at de går i skole for at lære noget, men de bliver reelt sjældent udfordret, siger han.

Projektleder Mia Sannemand Borg fremhæver, at de involverede elevers tiltro til egne entreprenørielle evner har fået et synligt løft. Det er slået igennem i de vurderinger, som eleverne foretager i starten og slutningen af projektforløbet.

- Projektet skal få flere til at forstå, at iværksætteri er en farbar vej mod job og karriere, især i udkanten af Danmark, hvor det kan være svært at få et job efter uddannelsen. Og mange på HHX og STX aner ikke, at man kan gå denne vej, siger Mia Sannemand Borg og tilføjer:

- Men udover at give en nuanceret opfattelse af fremtidens karrieremuligheder er essensen af projektet, at eleverne formår at koble den vigtige faglige viden, som vores kernefag besidder, sammen med de kompetencer og den handlekraft, som vores samfund efterspørger.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...