Havfruerne i Løkken-Vrå og Lions Club Løkken inviterer på gåtur, og overskuddet går til et godt formål

LØKKEN: Havfruerne Løkken-Vrå og Lions Club Løkken er igen på banen – eller skal vi sige på gåtur.

De planlægger en Familie Walk And Talk søndag den 11. august kl. 10. Mødested med start og mål er ved lege/Markedspladsen, Løkkegade, 9480 Løkken.

Og alle kan være med. Rute 1 er på 3 km - turen går i fladt terræn og velegnet til hele familien, barnevogne m.m. Rute 2, som er på 5 km, går både på stranden, i klitterne og i byen.

Tilmelding: www.yourticket.dk, eller bare mød op på Markedspladsen ca. en halv time før start. Prisen er for voksne 50 kroner – børn gratis under 12 år.

Efter turen er der gratis kaffe/the/saft og hjemmebag på Markedspladsen.

- Overskud fra dagen går til: Ferieophold for enlige forældre med deres børn. Vi glæder os til at se jer, lyder det fra Lions Club og Havfruerne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...