Mød piraterne på LN 96 eller tag en tur i Family Fun Park

LØKKEN: Vejret ikke er det bedste, men så er det dejligt med masser af glade gæster og hygge mellem halloweengræskar og halmballer i efterårsferien.

Det er i dag onsdag den 16. oktober kl. 13, at piraterne på LN 96 Marie lander i Løkken og forhåbentligt har kisten fyldt med slik. Det bliver delt gratis ud til alle børn som kommer til stranden for at tage imod.

Bakket op af en række foreninger og erhvervsdrivende har Løkken.dk lagt et stærkt program som lægger op til nogle hyggelige familiedage i Løkken og omegn.

- Der opdateres løbende på facebook hvor man kan følge med, og da visse aktiviteter er vejrafhængig kan der ske ændringer, understreger turistbureauets leder Amalie Andersen.

Blandt andet er Family Farm Fun Park i Nr. Lyngby åbent hver dag indtil søndag med sjove aktiviteter.

Hele efterårsferien er der bålhygge og surf kurser ved North Shore Surf på Sdr. Strandvej.

På Action House, Industrivej er der Børne Gokart onsdag. Den hjemsøgte labyrint er åben hele oktober måned samme sted.

Løkken Bryghus byder på rundvisning torsdag kl. 14. Tilmelding på turistbureauet.

Aktiviteterne på Torvet slutter med, at børnene kan få lavet ansigtsmaling fredag den 18. oktober kl. 10-12.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...