Ny kunstudstilling i anledningen af efteråret på Børglum kloster

BØRGLUM: Det bløde bakkede landskab og klosters stejle mure danner rammen om Kunstnergruppen LIVs efterårsudstilling på Børglum kloster.

Udstillingen ’farver og LIV på klosteret’ er en varieret udstilling der kommer rundt i mange stilarter. Det skyldes især, at der er næsten 20 kunstnere der er gået sammen om det fælles projekt. Kunstudstillingen med titlen ’Farver og LIV på Klosteret’ præsenterer værker fra 18 forskellige kunstnere. Kunsterne er alle medlemmer af kunstner-gruppen LIV, som i fællesskab laver udstillingen i Børglum Klosters historiske rammer.

Udstillingen viser spændvidden i gruppens værker. Her findes stramme geometriske figurer, bløde menneskelige former, usædvanlige farvevalg, naturinspirerede abstraktioner, erindrende naturalistiske landskaber, pudsigheder og overraskende kompositioner.

Kunstnergruppen LIV har eksisteret i 25 år og har pt. 25 medlemmer, hvoraf omkring 15 er aktive udstillere. Kunstnergruppen prioriterer samarbejde og fællesskab. I gruppen er der også fokus på altid på at blive ved med at dygtiggøre sig, både enkeltvis og som gruppe.

For at blive optaget i LIV skal ens værker gennem en ekstern censurering. Dette for at sikre et højt kunstnerisk niveau. Minimum én gang om året afholdes en intern billedevaluering, hvor en kunstfaglig dygtig person kigger kritisk på kunstnergruppens værker.

Kunsthistoriker Maria Stensgård Poulsen holder i forbindelse med ferniseringen en tale med perspektivering til samtidskunsten.

Efterårsudstillingen er åbnet for besøgende fra 7. september til 6. oktober.

Navnene på de 18 udstillere fra Kunstnergruppen LIV er som følger: Anette Bagger, Anne—Marie Kastberg, Anny Svendsen, Arne Møller Larsen, Conny Stenhøj Pedersen, Dorrit Pedersen, Elsbeth Burgwald Thostrup, Else Bjærre, Eva Dalby-Jakobsen, Jonna Lindstrøm, Jytte Wiingaard, Karen Sand Jensen, Margrethe Christensen, Marianne Rying, Mona Winther Sørensen, Stein Michelsen, Tonie Francoise Nielsen, Tove Holm-Petersen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...