INGSTRUP: Galleri Munken på Munkensvej 11 i Ingstrup tilbyder et væld af oplevelser hen over sommeren.

- Men vi eri fortsat er ramt af forsamlingsforbud i forbindelse med afholdelse af koncertrækken, hvor vi først kan åbne for sæsonen i august.

- Så vi har i stedet haft fokus på at skabe andre sommeroplevelser i små hold på galleriet, fortæller galleriets ejerpar Anette og Jesper Svensson.

- Derfor kan man nu lære at lave lamper og skibe i pil & papir, man kan komme på kursus sammen med sit barn/barnebarn i fantasimaleri, man kan lære at modellere i beton, male portræt eller snuse til akvarellens magiske verden.

Underviserne: Charlotte Rydborg, Lis Amstrup og Jørgen Ussing er alle parat til at give deres viden og erfaringer videre på sommerens workshops.

Der er kun plads til 10 kursister på hvert kursus, så man skal være tidligt ude for at få en plads.

Torsdag og fredag den 9-10/7: Modelleringskursus i beton

Onsdag den 15/7: Fantasimaleri for voksen med barn/barnebarn

Torsdag den 16/7: Lanterner i pil & Papir

Fredag og lørdag den 17-18/7: Portrætkursus

Søndag den 23/8: Akvarelkursus

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...