Inge Pedersen holder foredrag for Løkkens Aktive Kvinder torsdag 3. oktober

LØKKEN: Løkkens Aktive Kvinder indbyder til et spændende foredrag om En kærlighedshistorie fra 2. verdenskrig.

Foredragsholder Inge Pedersen kommer og fortæller en beretning fra det virkelige liv, som ung pige under krigen. Det er Inges mor der hovedkulds forelskede sig i en tysk soldat, og om hvordan hendes forældre efterfølgende hjalp hende med at tage ansvaret for sin handling, så hun undgik samme skæbne, som mange andre piger i lignende situation.

Der vil også være mulighed for at spørge ind til de vilkår, som omverdenen bød disse piger efter krigen – med udgangspunkt i en autentisk beretning, der handler om Anne T’s oplevelse i tiden efter 5. maj 1945.

Foredraget finder sted torsdag, den 3. oktober 2019 kl. 19.00 i Pejsestuen på Løkken Badehotel.

Alle er velkommen.

Tilmelding senest 30. september, da der bliver serveret kaffe og brød

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...