Tidl. indenrigsminister Thorkild Simonsen og hans søskende overrasket over Hjørring Kommune har købt hjemmet i Rubjerg

RUBJERG: Købet af tidligere Aarhus-borgmester og indenrigsminister Thorkild Simonsens barndomshjem på Løkkensvej i Gølstrup/Rubjerg, kom bag på den forhenværende borgmester, da vi tirsdag fangede ham på mobilen på en køretur i den jyske hovedstad.

- Mine tre søskende og jeg er naturligvis meget glade for at Hjørring Kommune har købt vores barndomshjem på Løkkensvej, for så bliver det bevaret for eftertiden, siger Thorkild Simonsen.

Han fortæller, at familien selv havde overvejet at købe huset. Det blev dog en entreprenør som købte det for at etablere et mindre hotel, hvilket dog ikke lykkedes. Derefter købte Hjørring Kommune så huset.

Endnu er der ikke fundet en løsning på, hvad husets fremtid er, men Thorkild Simonsen har et ønske om at hans barndomshave bliver reetableret, og at taget bliver belagt med tegl, for det nuværende ser ikke kønt ud, mener han.

- Hvad Hjørring Kommune har tænkt sig at bruge mit barndomshjem til, har jeg ingen viden om, men som det ser ud, efter den seneste ombygning, ville det måske være en idé at skabe et refugium for kunstnere på stedet, slutter Thorkild Simonsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...