Per Larsens bekendtskab med Løkken startede i 1948, hvor hans forældre købte sommerhus på Aprilvej i Kallehavegårds Klit.

Per Larsen, journalist, Tværvej 2, Løkken, fylder 75 år søndag den 11. august.

Per Larsen er født og opvokset i Nørresundby, indtil han sammen med familien i 1960 flyttede over fjorden til Hasseris. Efter en uddannelse som elektriker og et studenterkursus begyndte han i 1969 som journalistelev på Aalborg Amtstidende, senere Nordjyske Morgenblade for 1. januar 1972 at starte på Aalborg Stiftstidendes sportsredaktion.

Her fik han som stofområder blandt andet roning og ishockey. Roning først og fremmest fordi han havde været medlem af Aalborg Roklub siden 1962 og stadig i dag er medlem af støtteforeningen GAR. Ishockey nok fordi, der ikke var andre der ville røre ved denne sportsgren. Mødet med den kolde sport på is blev så varmt, at Per Larsen ikke siden har sluppet ishockeyen. Det er i årenes løb blevet til flere tusinde ishockeykampe såvel på nationalt som internationalt plan.

Efter at have haft 25 års jubilæum på Aalborg Stiftstidende, sagde han i 1997 avisen farvel for at blive selvstændig med firmanavn Larsen Press. Han blev AaB fodbolds første pressechef, og efter syv sæsoner hos AaB - og nogle år som restauratør af Larsens Bøfhus i Løkken - rejse han i 2003 sammen med hustruen Hanne (gift i 1969) til Torrevieja i Spanien, hvor parret fik permanent opholdstilladelse. Den varede lige til maj i år, hvor parret solgte huset i Spanien for bosætte sig fast i Løkken.

Under opholdet i det spanske startede Per Larsen månedsmagasinet ”Dansk” op. Endvidere holdt han sin journalistik ved lige ved at skrive i Costa Blanca største nordiske avis, Vikingposten.

Per Larsens bekendtskab med Løkken startede i 1948, hvor hans forældre købte sommerhus på Aprilvej i Kallehavegårds Klit. Senere blev forældrenes hus overtaget for at bopælen fra 1997 blev ændret til stenhus inde i Løkken. Først i Vendelbogade, dernæst på Furrebyvej og siden 2008 på Tværvej.

Per Larsen har gennem årene skrevet en række bøger og jubilæumsskrifter. Senest er det blevet til to ishockeybøger ”Hockey uden alder” samt ”Pirates gyldne sejrstogt”.

Da AaB A/S for syv år siden besluttede at sende ishockeyen ud i kulden, blev Aalborg Pirates en realitet. Per Larsen er en af de første og større aktionærer og har i dag stadig aktier i Piratskuden. Selv om han har været bosat i Spanien i 16 år, har han i flere år leveret artikler til Piraternes forskellige aktiviteter.

Til trods for at Per Larsen på søndag fylder 75 år og er pensionist, har han ikke sluppet skriveriet. Fra 1. august fik han hyre som pressechef hos Aalborg Pirat. Det koster at have en hobby. Per Larsen kunne fejre guldbryllup med fru Hanne i maj i år.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...