LØKKEN/VRÅ: En gruppe Havfruer fra Løkken-Vrå har været i Hobro med 3000 kr. til Julemærkehjemmet.

- Pengene stammer fra overskuddet fra vores to arrangementer i januar måned nemlig Nytårskoncerten samt foredraget med Bitz, fortæller Havfrue Birgitte Westergaard.

- Nu tænker nogen måske at Hobro det er langt væk fra vores nærområde, men vi ved at mange børn fra netop vores område har haft stor glæde af et ophold på Julemærkehjemmet i Hobro.

- Så det er bestemt værd at støtte, især nu hvor det ikke er oppe i tiden at skrive julekort. Derfor sælges der ikke længere ret mange julemærker som ellers i mange år har støttet julemærkehjemmene rundt omkring i Danmark. Til Maj fylder Julemærkehjemmet i Hobro 80 år.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...