Lions Havfruerne har været på en vandretur for ”Ren Natur” indsamlingen. Det gav 3.000 kr. i klubkassen, som ubeskåret anvendes til velgørende formål.

Havfruerne delte sig i to grupper og samlede affald fra Rubjerg Knude Fyr og ud forbi Mårup kirkegård og ind til SPAR i Lønstrup by.

- Af større ting fandt vi et tæppe og et stort stykke blik og meget andet, men mest af alt var der cigaretskod, fortæller præsident Jane Pedersen, efterfølgende.

Ren Natur er et frivilligheds- og sponsorkoncept, hvor foreninger mod at samle henkastet affald i deres tilhørskommune, kan tjene sponsormidler, og en indsamlingstur giver 3000 kr. i foreningskassen. Ren Natur er ejet og ledet af ”Hold Danmark Rent” og er et samarbejde mellem kommuner, frivillig- og foreningslivet og det lokale erhvervsliv.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...