Stærk og band leverede varen i Kulturhus Løkken

LØKKEN: Der var fuldt hus – så godt og vel – da Kulturhus Løkken kunne byde velkommen til en af Danmarks mest populære og garvede musikere: Henning Stærk med band.

Som formand Jonna Liv Jensen sagde i sin velkomst: - Hey Henning - Old time rocker! Vintage star! Utallige titler har du budt på i din lange karriere. Primært på engelsk men sagt på en slags dansk, så er vi glade for, at du har smidt bagagen i bagagerummet - Og kommet til Løkken small town friday Night - to put it on fire. To break the silence. Med fuldt hus i Kulturhus Løkken it’s a proof that our love have never died!

Stærk og band leverede varen og gav den hele armen. Swingede med mikrofonen. Folk sang med og rockede på stolene. Grinede af hans gode humør og historier fra karrieren.

Der var stående klapsalver og tre ekstra numre.

Formanden takkede for aftenen: - Mr. Stærk, med dine ord fra et utal af tekster ”We dont want you to leave. You just satisfied us! Gave us dreams to remember. ” ”Thanks for Getting u’s through the night. Thanks for a Happy ending. It’s over and out! ”

Næste møde i Kulturhus Løkken bliver torsdag den 21. november med forfatter og historiker Simon Jacobsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...