Det seneste netværksmøde i Løkken.dk forgik som bekendt som en vellykket videokonference. Deltagerne var enige om, at det havde været fint at mødes på denne måde – som ERSTATNING for et fysisk netværksmøde.

Løkken.dk håber derfor på, at flere deltager på næste netværksmøde der er den 11/5. kl. 9. Info om hvordan man kommer ind på mødet kan fås ved henvendelse til mødeleder Helle Glyø.

Amalie Andersen fra Løkken Turistkontor og foreningen Løkken.dk orienterede på det forrige møde om, at der foregår et samarbejde med Hirtshals Handel og Hjørring Handel.

Man har dialog med Hjørring Kommune om hvilke tiltage kommunen kan gøre for at understøtte handelslivet i kommunen.

Der er tidligere blevet foreslået en videohilsen på facebook.

- Der igangsættes en ”hilsen til de gæster vi savner ” på flere sprog. Modtagelsen ude i virksomhederne, og tanker med videoen, har været over al forventning. De medvirkende skulle sige en hilsen på engelsk og et andet fremmedsprog, og det er blevet gjort med et smil på læben, fortæller Amalie Andersen og Lisa Sand fra Turistkontoret i Løkken.

Udover en personlig hilsen fra den enkelte forretning, er der videoklip fra drone over landskabet i Løkken, filmet af dygtige lokale fotografer.

- Vi ser frem til at se modtagelsen af videoen, som vil blive offentliggjort d. 21. maj. Derudover vil der komme en video mere, som er mere orienteret til de danske gæster. Den skal forstås som en reminder på, hvor man finder Danmarks bedste badestrand. Den vil udkomme senere på måneden.

- Vi håber, at vi sammen kan få en lavet hilsen og et godt budskab ud til vores gæster, slutter Amalie Andersen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...