LØKKEN: Tirsdag den 12. marts kl. 18:45 holder Kulturhus Løkken et livestreamforedrag om ”Hvalers skjulte liv”.

Foredraget er på dansk med professor i sansefysiologi Peter Teglbjerg Madsen. Det foregår på Løkken skole 1. sal indgang fra Studievej 10.

Hvaler og sanser er to nøgleord for Peter Teglberg Madsen, som er professor i sansefysiologi ved Aarhus Universitet. Hans forskning handler først og fremmest om at forstå, hvordan havdyr bruger lyd til at indsamle information fra deres omgivelser. Sammenlagt har han tilbragt mere end to et halvt år ude på havet for at studere, hvordan store tandhvaler finder deres føde ved hjælp af ekko-lokalisering - ligesom man også kender det fra flagermus.

Har blandt andet været togtleder på et amerikansk forskningsskib og fungeret som lektor i sansefysiologi.

Tag med verdens mindste hval, marsvinet, på jagt i danske farvande og prøv at forstå hvordan en kaskelothval holder vejret i to timer. Og hør hvordan hvalerne, hvis forfædre var landdyr tæt beslægtet med nutidens grise, har tilpasset sig livet i vand. For mere end 30 mio. år siden forlod disse pattedyr landjorden til fordel for et liv i vand. Fri éntre.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...