Kom med et begrundet forslag til VBE

VRÅ: Det er i sandhed en stor æresbevisning, at blive udvalgt til modtager af Vrå-Prisen.

I den gamle fundats står der: Hvert år i august måned uddeles Vrå - Prisen til:

en person, en forening, en virksomhed, en institution eller andre

der har sat noget specielt i gang – har gjort noget ekstraordinært - har været initiativrig – har fået Vrå på landkortet - har gjort det bedre, og sjovere at bo i Vrå og omegn.

Kravene er store, - indrømmet…og man indstiller ved at indsende et begrundet forslag til Vrå Beboer- og Erhvervsforenings sekretær Dorthe Kokholm Jacobsen - senest 30.7.

Vrå Beboer- og Erhvervsforenings bestyrelse afgør herefter, hvem der skal modtage Vrå – Prisen.

Den blev indstiftet i 2010, og her var det Kirsten og Jørgen Bombæk, der fik æren. I 2011 var det Ejnar Toft, i 2012 Pia og Søren fra Højskolen, i 2013 Uhrenholdtfolkene, i 2014 blev prisen ikke uddelt, i 2015 blev det Arne Larsen-Ledet, - og i 2016 blev det bestyrelse, ledelse og personale i ICV, i 2017 Sparekassen Vendsyssel og i 2018 Lene og Jørgen Rasmussen, Vrå Dampvaskeri. Og hvad sker der så i 2017?

- Hjælp os med det, og send dit forslag. Udnævnelsen sker på Vrå Marked lørdag d. 10. August – lige efter borgmesteråbningen kl. 10.00, lyder det.

LL

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...